Billig fragt som abonnent / fri fragt 499 kr. ✅
- Vores greenies er med fibre
- Altid øko råvarer 
Kender du egentlig til alt det, der foregår i din tarm? Det er måske ikke noget, vi tænker så meget over i dagligdagen, og det er forståeligt nok. Tarmen er måske ikke det hotteste emne. Men faktisk er tarmen en af kroppens vigtigste organer!
Forestil dig, at din tarm er som en kæmpestor kemifabrik. Her arbejder flere hundrede tusinde milliarder af bakterier og andre mikroorganismer i tarmens mikrobiom for at hjælpe din krop med at nedbryde den mad, du spiser, og omdanne den til vigtige vitaminer, næringsstoffer og energi.
Og meget tyder på, at en sund tarmflora faktisk er nøglen til en velfungerende krop, et stærkt immunsystem og mentalt velvære! Så det giver faktisk god mening at tilegne tarmen en tanke eller to.
I lyset af det, er det måske heller ikke så underligt, at tarmen de seneste år er blevet et centralt emne inden for forskningen! Her har ny teknologi for nyligt gjort det muligt for forskerne at kortlægge vores tarmbakterier og deres funktioner mere detaljeret end nogensinde før. Og det har ført til en masse spændende opdagelser om, hvor stor en indflydelse tarmbakterierne faktisk har på vores sundhed og velvære.
Nyere forskning viser, at tarmbakterier og helbred går hånd i hånd. Vores tarmflora spiller nemlig en afgørende rolle for vores helbred og livskvalitet.
Meget tyder for eksempel på, at der er en sammenhæng mellem vores tarmbakterier og en lang række sygdomme og lidelser som blandt andet diabetes, fedme og leddegigt, samt psykiske lidelser som autisme, depression, stress og angst. Derudover er der også en sammenhæng mellem tarmbakterier og inflammation, og netop inflammation er ofte involveret i stort set alle velfærdssygdomme. Dog ved de fleste ikke, at inflammation ofte opstår på grund af ubalance i tarmfloraen. Det gør tarmfloraen til et ret spændende emne!
Vidste du, at op mod 70% af vores immunforsvar er i vores tarme?
Rundt om tarmen ligger nemlig en masse immunceller, der er specialiserede i at skelne mellem hvad der er godt og skidt for os. Eksperimenter med bakteriefrie mus har vist os, at tarmbakterier er afgørende for udviklingen og modningen af et normalt immunsystem. Omvendt kan en ubalanceret bakterieflora forårsage en inflammatorisk tilstand i immunsystemet, som kan øge risikoen for forskellige sygdomme!
Blandt andet tyder det på, at patienter med tarmkræft har en anden bakteriesammensætning end raske mennesker, og at der altså dermed er en sammenhæng mellem tarmbakterier og tarmkræft. Japanske forskere har også for nylig fundet frem til et probiotisk molekyle, der har en kraftig hæmmende effekt på kræftceller i tyktarmen. Derudover har man opdaget, at hvis man har en blodforgiftning med visse typer tarmbakterier, så øger det risikoen for senere at få konstateret tarmkræft.
Forskningsprojekter har også afsløret, at mennesker med Parkinson har en unik sammensætning af tarmbakterier, der producerer molekyler, der skader de dopamindannende celler. Interessant nok udvikler mus, der får indsprøjtet tarmbakterier fra Parkinsonpatienter, selv symptomer på sygdommen, mens mus, der modtager tarmbakterier fra raske mennesker, ikke påvirkes. Det ser derved ud til, at der også findes en sammenhæng mellem tarmbakterier og Parkinsons. På samme måde er tarmbakteriesammensætningen også forskellig fra raske individer og individer med hhv.
irritabel tyktarm og leddegigt, hvilket tyder på en sammenhæng mellem tarmbakterier og disse sygdomme.
Men der ser også ud til at være en stærk sammenhæng mellem tarmbakterier og vægt. Forskningen har nemlig vist, at tarmbakterier kan spille en rolle i udviklingen af spiseforstyrrelser som anoreksi. Et nyt studie der omfattede 77 piger og unge kvinder afslørede bl.a. en ubalance i tarmbakteriesammensætningen hos kvinder med anoreksi sammenlignet med raske individer, som bidrager direkte til anoreksi. Yderligere eksperimenter, hvor afføring fra anoreksi-ramte blev givet til bakteriefrie mus, viste også, at musene havde sværere ved at tage på i vægt, og at der var betydelige ændringer i de dele af hjernen, der regulerer appetit og social adfærd. Tarmbakterier ser altså ud til at spille en vigtig rolle i reguleringen af vores appetit. I den forbindelse afslører forskning også, at sammensætningen af tarm mikrobiotaen er anderledes hos overvægtige sammenlignet med normalvægtige, og at overvægtige ofte har højere niveauer af inflammation. Da inflammation kan øge risikoen for sygdomme som type 2 diabetes tyder det på, at tarmbakterier spiller en rolle i udviklingen af denne sygdom. Det er også dokumenteret, at en høj forekomst af to konkrete tarmbakterier kan medføre insulinresistens, hvilket igen øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Endelig har forskning vist, at jo færre og mindre varierede bakterier en person har i tarmen, desto mere tilbøjelig er vedkommende til at være overvægtig og tage på i vægt. Tarmbakterier fra overvægtige mennesker kunne også få mus til at tage på i vægt, mens tarmbakterier fra slanke mennesker får musene til at tabe sig.
Tarmbakterier spiller en langt større rolle i vores mentale sundhed, end de fleste af os først antog. I løbet af de seneste år har forskning afsløret den dybe forbindelse mellem vores tarmflora og vores mentale helbred, og det viser sig, at vores tarmbakterier ikke kun påvirker vores fordøjelsesproces, men også sender afgørende signaler til vores hjerne, der påvirker vores humør, præstationsevne og generelle velbefindende.
En stor del af de hormoner, som vores hjerne bruger til at kommunikere med kroppen, produceres faktisk i vores tarme. Dertil kommer, at tarmmikroberne har evnen til at opfange signaler fra hjernen og påvirke vores følelsesmæssige tilstande ved at skabe og styre signaler, som sendes tilbage til hjernen. Når vi for eksempel føler os vrede, sender hjernen signaler, der påvirker fordøjelsessystemet ved at øge produktionen af mavesyre. På samme måde kan følelser som frygt eller oprørthed påvirke vores fordøjelsessystem.
Alt i alt afspejler vores fordøjelsessystem og tarmen vores mentale tilstande og reagerer på hver eneste følelse, der opstår i vores hjerne. Dette er et stærkt eksempel på, hvordan vores psyke og fysik hænger sammen og gensidigt påvirker hinanden Og hvis vores mave har så meget at sige for, hvordan vi har det, er det nærlæggende at spørge, om det er muligt at ændre de signaler, der sendes fra vores tarme til hjernen, gennem den mad, vi spiser?..
Svaret er ja: Faktisk har det vist sig, at man ved at få tarmfloraen tilbage i balance sandsynligvis kan afhjælpe symptomer forbundet med alt lige fra autisme til depression, stress og angst.
Forskning har blandt andet vist, at hvis man overfører bakterier fra deprimerede mennesker til rotter, overfører man også depressionen. Forklaringen er, at 95 procent af signalstoffet serotonin, som er med på at opretholde funktioner som søvn, appetit og sindsstemning, bliver lagret i tarmene. Et nyt belgisk studie med mere end 1.000 deltagere har også vist, at personer med depression har et væsentligt lavere niveau af nogle specifikke tarmbakterier.
Forskere fra "American Gut" undersøgte også tarmmikrobiotaen hos 125 deltagere med psykiske lidelser som depression, skizofreni eller posttraumatisk stresssyndrom. Resultaterne sammenlignede de med tarmbakteriesammensætningen hos raske personer og fandt, at personer med psykiske lidelser har mere tilfælles med hinanden end med de raske, især hvad angår tarmfloraen. En mere og mere populær teori er derfor, at manipulation af tarmbakterierne sandsynligvis kan have en positiv effekt på psykiske lidelser.
Forskning udført på mælkesyrebakterier viser også, at tilskud med disse mælkesyrebakterier kan gøre en markant forskel for oplevelsen af nervøsitet, angst, depression og andre humørsvingninger i forbindelse med stress.
Derudover kommer vi ikke udenom, at depression og øget inflammation i kroppen hænger sammen. En dårlig tarmflora er for mange første skridt mod mere inflammation i kroppen, så for at komme depression og andre sygdomme og lidelser til livs, kan det være en god idé at begynde med at ændre ens tarmflora.
Forskning har også vist en sammenhæng mellem tarmfloraen og autisme. Ved at sammenligne tarmprofiler har forskere nemlig identificeret et specifikt stof, der er 46 gange mere udbredt hos mus med autistiske træk end de raske. De fandt også ud af, at når dette stof tilføres de raske mus, så udvikler de også sygdommen. På Arizona State University har forskere ligeledes undersøgt 18 autistiske børn. Disse børn viste sig at have en unik sammensætning af tarmbakterier sammenlignet med raske børn. Men efter at have fået afføring fra raske donorer begyndte deres psykiske vanskeligheder at aftage efter nogle uger. Ved opfølgningsundersøgelser otte uger efter projektets afslutning havde børnene markant forbedret deres psykiske tilstand.
Tarmens betydning for vores fysiske sundhed er altså ikke til at fornægte. Disse fund understreger vigtigheden af at opretholde en sund tarmflora, der er rig på gavnlige bakterier, og som kan støtte vores krops funktioner optimalt. Men mens disse resultater er lovende, skal man dog tage dem med et gran salt. For forskningen inden for tarmbakterier og deres rolle i sundhed er kun lige begyndt. Vi ved derfor endnu ikke nok til at forstå de komplekse sammenhænge mellem tarmbakterier og kroniske sygdomme. Er det sygdommene, der ændrer balancen i tarmbakterierne, eller er det ubalancen i tarmbakterierne, der medvirker til at fremkalde kronisk sygdom? Dette er stadig et område, der kræver yderligere forskning.
Men selvom forskningen befinder sig på et tidligt stadie, så er der, trods alt, nogle fødevarer, som vi ved både skaber og vedligeholder nogle af de vigtige bakterier i vores tarmsystem. Vores kost spiller nemlig en afgørende rolle for sammensætningen af de bakterier, der bor i vores tarmsystem, og selv små ændringer i kosten kan have en betydelig effekt på vores tarmbakterier på så kort tid som blot 48 timer.
For at vælge fødevarer, der støtter de gode tarmbakterier og fremmer en sund fordøjelse, skal man kigge efter fødevarer, som vores fordøjelsessystem ikke omsætter med det samme. Noget af det bedste du kan gøre for din mave og dine tarmbakterier er derfor at spise grøntsager og fuldkorn. Når vi spiser grøntsager eller fuldkorn, så fordøjes det langsomt, og det resulterer i en masse næring, som tarmbakterier kan omsætte til gode stoffer. Forskning viser, at mennesker, der spiser 30 plantetyper om ugen, har en mere talrig tarmflora. Vi skal faktisk helst have minimum 600 gram frugt og grønt og 75 gram fuldkorn hver dag. Det er især de mindre vandholdige grøntsager, som f.eks. rodfrugter, broccoli, kål, porre, løg og så videre, der indeholder en masse fibre, som er gode for vores tarmflora.
Øverst på formularen
Bær som blåbær, solbær, ribs, hindbær og jordbær er også fantastiske for vores tarme. De smager ikke bare godt, men de er også fulde af antioxidanter og andre gode stoffer, der er godt for ens mave. En nem måde at få din daglige dosis af frugt og grønt på kunne være gennem en smoothie, for eksempel ”Professorens Grønne Grød”.
Derudover anbefales også en såkaldt ”sur” kost. Sådan en kost inkluderer bl.a. fermenterede fødevarer som hytteost, kimchi, parmesanost og kombucha. Det omfatter også surkål/sauerkraut, yoghurt, miso, syltede agurker, æblecidereddike og tempeh. Proteiner fra vegetabilske kilder som fx bønner, kikærter og linser er også en god idé. Her får man nemlig samtidig med proteiner svært fordøjelige fibre, som din mave vil elske dig for.
Mælkesyrebakterier er også blandt de helte, der findes i din tarm, som spiller en vigtig rolle i at opretholde en sund fordøjelse. Mælkesyrebakterier udnytter nemlig næringsstofferne i din mad og producerer bakteriehæmmende stoffer, der skaber et uhensigtsmæssigt miljø for skadelige bakterier. Øverst på formularen
Nederst på formularen
Da de mælkesyrebakterier, vi får gennem vores mad, ofte kan blive ødelagt inden de når vores tarme er det afgørende at finde et kosttilskud med mælkesyrebakterier, der er beskyttet mod galde og mavesyre.
Hvis vi spiser let fordøjelige og hurtigt optagelige kulhydrater som sukker og stivelse, vil det sjældent påvirke tarmbakterierne ret meget, fordi det hurtigt nedbrydes af kroppens egne fordøjelsesenzymer, inden det overhovedet når tarmbakterierne. Og jeg er ked af at sige det, men slik er også noget af det, der kan få tarmbakteriediversiteten til at forsvinde.
Derudover er det også en god idé at begrænse indtaget af mættet fedt og salt. Og så er det nok heller ikke nogen overraskelse, at ligesom med alle andre bakterier er tarmbakterier heller ikke vilde med alkohol. Rødt kød fra eksempelvis køer eller grise er også med til at fremme nogle bakterier, som giver en mild betændelse i kroppen, og udskiller nogle stoffer, som belaster sundheden, så forsøg så vidt muligt at skære ned på det.
Generelt set, hvis du følger de eksisterende kostråd, så vil det som udgangspunkt give en sund bakteriesammensætning og en sund aktivitet hos bakterierne i tarmen. Fødevarestyrelsens kostråd omfatter:
Kilder
